søndag den 26. december 2004

onsdag den 22. december 2004

Juleudstillinger

I dag var vi i nisseland i Tivoli og du spillede også lidt musik på den musikalske legeplads i Tivoli. Bagefter faldt du i staver over juleudstillingen med H.C.Andersen tema i Rådhusarkaden. Og så besøgte vi julemanden på 2. sal i Illum.

tirsdag den 21. december 2004

Julehygge

I dag var der julehygge på Bredegrund. De havde pyntet rigtig flot og der var et rigtigt juletræ. Der var også kræset op med clementiner, æbleskiver, rosiner, cacao og gløgg og pebernødder, brune kager og klejner og julemusik. Der var gardiner for vinduerne og stearinlys på bordene.



mandag den 20. december 2004

Christianias julemarked

VIctor er syg så du tog i legestuen alene med din mor. Der var juleafslutning - æbleskiver og clementiner. Du rååd af clementinerne men æbleskiverne havde du ikke lyst til, kun puddersukkeret som du spiste med fingrene. Der var ikke så mange i legestuen. Du legede med Pernille - for første gang.



Efter legestuen tog du på Christianias julemarked med din mor. Du var vild med diskolyset på gulvet. Du kunne næsten ikke gå fra det igen. Og du var også rigtig glad for en afrikansk træzylofon i en af boderne. Den havde også en helt vidunderlig lyd.

tirsdag den 14. december 2004

Telefon

I dag var vi på Nationalmuseets børneafdeling. Der er godt og vi kommer igen en anden gang. Især var du glad for vikingeskibet.



Om aftenen fandt du din mors mobiltelefon og ringede op til onkel Ivan og stak telefonen til din mor, så du kunne fortælle ham hvad du ønsker dig i julegave.

mandag den 6. december 2004

Tivoli

Legestuen var uden varsel aflyst i dag, så vi tog en tur i Tivoli. Du kunne godt lide musiklegepladsen og også den anden legeplads. Du kravlede helt op på elefanten....



mandag den 29. november 2004

Lille streg på væggen der

Hvem er den flittigste tegner i hjemmet her?



Det er du, uden tvivl. I går tegnede du en masse flotte streger på væggen, imens din mor og far var uopmærksomme. Røde, grønne, brune og blå. Og du var meget stolt over dit kunstværk. Så stolt at dine forældre ikke nænnede at blive sure.

onsdag den 10. november 2004

Mormor og morfar

passede dig her til aften. I havde det hyggeligt.

tirsdag den 9. november 2004

Nej

Du har ikke lært at sige nej endnu, men i dag lærte du at ryste på hovedet når du mener nej. Så det gør du hele tiden nu.

mandag den 8. november 2004

Zoo

Victor kom ikke i dag. Han er syg, den lille stakkel. Men vejret var så fint så du og din mor tog i zoologisk have. Der klappede du gederne og en hest var ved at spise din dyne.

søndag den 7. november 2004

Farmor og farfar

var på besøg og I fik rigtig leget igennem.



lørdag den 6. november 2004

Printeren

Du er glad for at lege med printeren der står under skrivebordet, og da mor skulle printe en opskrift ud på boller i karry lød printeren underlig og så blev der papirstop og hvad fandt hun indeni printeren? En legoklods. Apropos lego, du er glad for at sætte alle de kvadratiske klodser sammen så du får en lang stav.

fredag den 5. november 2004

kunstnerisk?

I dag har du rigtigt udfoldet dit kunstneriske talent. Du tog dine fine farver, som onkel Ivan har foræret dig, og malede en masse røde striber ude på trægulvet i entreen til fars og mors store forbløffelse.

torsdag den 4. november 2004

Sæt tænderne i

Du er ved at lære ikke at være så kræsen. I dag satte du tænderne i en rød peber og i en tomat og i en kogt kartoffel. Hvis man ved hvor kræsen du har været så ved man også hvor stort et fremskridt det var, også selvom du ikke tog en bid.

onsdag den 3. november 2004

Katinka på tur

Ud i den vilde natur. I dag var du ude på Vestamager Naturcenter sammen med andre børn og dagplejere. Du nød den frisk luft og kikkede på planter og høns og en hane og udstoppede dyr.



mandag den 1. november 2004

Trappen ned

I dag gik du hele vejen ned af trappen for første gang. Retvendt, men du holdt din mor i hånden. Vi bor på 4. sal.

onsdag den 27. oktober 2004

Ny legeplads

Så prøvede vi en ny legeplads. Den naturlegeplads der ligger ud til Amagerbrogade. Du syntes godt om den men så kom der en masse skolebørn og så gik vi.

lørdag den 23. oktober 2004

Hjemme hos morfar og mormor

I dag tog du med morfar hjem og du skal overnatte til i morgen.

fredag den 22. oktober 2004

Visit





I dag var du på visist hos Rebecca og hendes mor Heidi. De bor på Christianshavn så først gik vi en tur på Christianshavns volde. Der var også andre børn og en anden mor. Du blev forkælet med saftevand og syltetøjsmadder.

torsdag den 21. oktober 2004

1½ år gammel!

Tillykke Katinka. I dag er du 1½ år gammel. Du legede nede på Bredegrund og fik pizza til frokost - det er vist din livret. Nu er du ved at tage en eftermiddagslur og så kommer onkel Ivan forbi med kage.



tirsdag den 19. oktober 2004

Efter regn kommer solskin

Du står foran spejlet med taperuller på armene og beundrer dig selv. Du og Victor var i legestuen på Christianshavn og bagefter gik vi hjem. Victor sov og du sad ved siden af og sagde som en and. Det er det sjoveste i dag. Så legede vi på lergravsparken legeplads. Du satte dig i en vandpyt og sejlede med en båd. Og gyngede med far. Så kom vi hjem og du fik en god lang eftermiddagslur. Du fortalte din mor at du ville tegne så din mor fandt papir og farver frem og så ringede telefonen. Da din mor kom tilbage havde du tegnet en fin tegning på papiret - en tegning med mange farver.

mandag den 18. oktober 2004

Lille spejl

Du står foran spejlet og øver "Lille Peter Edderkop". Du var i legestuen og lagde puslespil med Fadi og Rebekka.



Om eftermiddagen var du i Lergravsparken i øsregnvejr og hilste bl.a. på en rottweilerhvalp og en vandpyt.

søndag den 17. oktober 2004

Ænder

Du var på Christianshavn med din mor og far i regnvejr og fodre ænder. Din far og mor har besluttet at nu sover du igen i din egen seng. Så din far blev nødt til at sidde og vugge dig i søvn igen inde i stuen midt om natten.

lørdag den 16. oktober 2004

Omflytning

I dag flyttede far og mor købmandsdisken ud af dit værelse så nu står CD-afspilleren nede i børnehøjde. Og du ved godt hvordan du slukker for musikken, men er ikke så god til at starte den endnu.



Du er begyndt at putte klodser i puttesneglen du fik at mormor og morfar i fødselsdagsgave. Du bliver hidsig når den røde klods driller. Temperament?



Du kan synge "lille peter edderkop" med alle fagterne. Du har taget et tigerspring.



Vi spiste pandekager og du spildte jordbærsyltetøj i sofaen. Det gør ikke noget, for det er en brugssofa.

fredag den 15. oktober 2004

Det musikalske hjørne

I dag var vi hjemme hele dagen. Vi lavede et musikhjørne på dit værelse, det lader til at du synes det er en god idé. Om et par dage kommer der en guitar ned fra loftet, den har vist tabt en streng men er nok lige god for det.

torsdag den 14. oktober 2004

Fremme i skoene

Nede i dagplejens legestue legede du godt med en dreng der hedder William. Du krøb bl.a. igennem et stofrør. Williams mor siger at du er fremme i skoene.

onsdag den 13. oktober 2004

Hygge

Du og Victor snorksov da I kom ned i barnevognen for at komme i legestue. Måske fordi er blevet foret med lammeskind og uldtæpper, så I sov begge fra både legepladsen og legestuen.



Og aftenen kom morfar og mormor for at lege med dig. Far var også hjemme. I hyggede og spiste pizza.

tirsdag den 12. oktober 2004

Av

Victor kom ikke i dag. Han var syg. Du var i legestuen kun med din mor og du var lidt mere pivet end sædvanligt. Du var sikkert ved at få tænder for du huggede alt muligt der kunne spises fra alle de andre, æbler, sutteflasker og i køkkenet fedtede du dig til en kiks.



Hjemme igen rendte du panden ind i skrivebordkanten og fik en ordentlig bule med et lille sår i. Det er den værste skramme du har haft.

mandag den 11. oktober 2004

Telefoni

Din far og mor sad og snakkede i stuen og så ringede fars telefon og telefonen fortalte at det var mor der ringede. Så nu ved du hvordan du skal ringe til din far... hvis du får fingrene i mors telefon igen.

søndag den 10. oktober 2004

Æbler

I dag var du med mor og far hjemme hos morfar og mormor, onkel Ivan var der også. Du fandt ud af hvor æblerne kommer fra og du viste mor og far at morfar har lært dig at putte penge i sparegrisen, og at du har lært dig selv at tage pengene ud af sparegrisen igen.



lørdag den 9. oktober 2004

Katinka som fotograf

Du er blevet ret vild med at kravle op, og i dag kravlede du op og fik fat i både fars og mors mobiltelefon på skrivebordet. Du tog et billede med din fars telefon:







din mors telefon gemte du under Victors seng.

fredag den 8. oktober 2004

Katla

I dag var du og Victor på bondegården sammen med Katla og hendes mor. I faldt begge to i søvn lige da vi var kommet derned, men det var bare en lille lur og så hyggede I jer med at fodre høns og kaniner og geder. Du blev lidt ked af det da Katla gik.

torsdag den 7. oktober 2004

Bredegrund

Nede på Bredegrund legeplads og ind i legestuen. Der legede du og Victor bl.a. med Katla, men I var begge lidt trætte så vi tog tidligt hjem igen.

onsdag den 6. oktober 2004

Filipskirken

Onsdag var far hjemme igen. Du havde savnet ham. Vi var i legestuen i Filipskirken og du og Victor legede så godt sammen bagefter inde på dit værelse.

tirsdag den 5. oktober 2004

Første dag

I dag var det første dag du legede med trylledej, se galleriet. Det var også første dag du samlede kastanier, dvs. din mor samlede og du smed dem igen. Og så var det første dag du stod på hovedet ud af sengen fordi du ville ud, heldigvis skete der ikke noget med dig.

mandag den 4. oktober 2004

Karussel

Om morgenen tog du og Victor en tur på karusellen i Amager Centeret og så var vi nede i dagplejernes legestue og lege. Du var især glad for karusselen og blev ved med at kravle op og rutsje ned. Også på maven.

søndag den 3. oktober 2004

Tegning

Her er en af Katinkas allerførste tegninger:



fredag den 1. oktober 2004

Fridag

I dag holdt du fri fra mors dagpleje og tog i stedet i Zoologisk Have med din far. I havde det rigtigt sjovt. Især var du glad for at jage sommerfugle inde i Tropehuset.

mandag den 27. september 2004

Du klarer det fint

I morges var dagplejepædagogen Lone på besøg. Hun synes at du klarer det fint at der er kommet en lille dreng ind i billedet. Du er ikke særligt jaloux. Og hun synes også at du er god til at lege med de andre børn nede i legestuen.







Senere tog vi så ned i legestuen og både du og Victor hyggede jer. Der var endda en der sagde at du sad og spiste pænt, men det var vist mest en tilfældighed.



lørdag den 25. september 2004

Hyggedag

Om morgenen var du med din mor på biblioteket og i Mødrehjælpen hvor du fik to bluser og en telefon. Du fik også lov til at spise indmaden i et halvt franskbrød. Resten delte du med ænderne i Ørstedsparken.







Senere på dagen tog vi alle tre et hemmeligt sted hen og din far plukkede en masse hyldebær. Og så delte vi en familiepizza.

fredag den 24. september 2004

onsdag den 22. september 2004

New look

I dag var du med din mor i Klodshans og der fik du en kjole og en sweater og senere da du var kommet hjem igen fik du klippet pandehår. Det var første gang du blev klippet.

tirsdag den 21. september 2004

Efterår

Nu er det rigtig blevet efterår. Og sikke det blæste da vi gik ned til legestuen i sognegården på Christianshavn. Også oppe på voldene hvor vi fandt en lille legeplads. Mens Victor sov vippede du med din mor på en rigtig gammeldags vippe. Og så begyndte det at regne. Heldigvis havde du regntøj på men du undrede dig nok over den store bruser oppe i himlen. Du stillede dig i en vandpyt og var næsten ikke til at få væk. Nede ved en port lå der en stor stak efterårsblade. Dem havde du også sans for.



mandag den 20. september 2004

I morges var du med Victor nede i dagplejens legestue. Det er nogle flotte lokaler og der er meget spændende legetøj, bl.a. en bongotromme som du satte dig overskrævs på, men der var også rigtigt mange børn og meget støj.



Efter at Victor var taget hjem kom morfar og mormor for at hilse på dig.



Nu kan du passe den nuttede natdragt som du har fået af din faster og hvis man stiller sig op i lænestolen kan man nå fars spændende historiebøger.



søndag den 19. september 2004

Sove hos mor og far

Du er begyndt at vågne om natten og kalde på mor eller far. Dvs. du er ikke tilfreds med sut eller en flaske vand og så snart du kommer over i mor og fars seng er du glad og sover. Det er også hyggeligt, men det skal ikke blive en vane. Du sover også bedre i din egen seng, når du har sovet hos mor og far bliver du træt et par timer efter du er stået op om morgenen.



Du kravler op af alt du kan komme til at kravle op af. Du satte dig f.eks. på stolen foran pc'en og legede med mus og tastatur.

fredag den 17. september 2004

Kaniner

I dag var du og Victor nede ved Bondegården ved Remiseparken. Der fodrede du kaniner. Man må også gerne fodre høns og geder.

onsdag den 15. september 2004

Elbaparken

Efter legestuen i Filipskirken tog du og Victor over i Elbaparken. Der er en helst speciel gynge



mandag den 13. september 2004

Rutsche

I dag kravlede du selv op af rutschebanen, satte dig ned og rutschede. Flot!

søndag den 12. september 2004

Kanin

Du grinte da du fik lov til at fodre kaniner ude ved Jeanettes mor. De gav dem mælkebøtteblade og hev bladene ud af munden på dem igen. Og det var noget af det sjoveste. Du grinte også da Jeanette legede med dig. Og du sov frem og tilbage i toget.



lørdag den 11. september 2004

Gaveregn

De havde lovet regnvejr, så farfar kom og hentede dig og din far og mor og så kørte vi hjem til farfar og farmor, hvor du nød at lege i haven. Du fik også nogle dejlige gaver; en lille hundefigur, en flot gul pyjamas i thailandsk silke og et par små stole og et bord, så nu er legemadrassen røget ud.



mandag den 6. september 2004

Jalousi

Du er så jaloux på Victor og du viser det ved at ignorere ham totalt. Det kunne du ikke så nemt i dobbeltbarnevognen i dag, så i stedet begyndte du at græde i vilden sky og så græd han også. Din mor synes det er rigtig synd for dig, men du skal vide at Victor ikke er ved at stjæle den kærlighed hun har til dig. Den kan du regne med at beholde altid. Også din fars. Han er meget opmærksom på dig i disse dage, som ikke er dine letteste til dato. Men ved du hvad, du har godt af at få en lille legekammerat, selvom du ikke synes det selv endnu.

søndag den 5. september 2004

Ørstedsparken

I Ørstedsparken er der en fin legeplads. Du var der et par timer med din mor i dag. Du er ved at lære selv at kravle op på rutschebanerne.



Der er også et sted hvor man kan fodre ænder uden at falde i vandet. Det er du meget glad for selvom du synes bedre om duerne.

lørdag den 4. september 2004

KYS

Du kyssede uopfordret din far nede i pizzabaren i dag. Og i morges fik du flotte nye røde sko.

Æblemost

Du er vild med Rynkebys æblemost, du drak næsten 2 flasker nede på den lokale cafe hvor vi var nede til frokost. De var ellers tiltænkt din far.

fredag den 3. september 2004

Banan, sko, Pingu

Efter at Victor var taget med sin far hjem tog du med din mor ned på Bredegrund og legede i et par timer. Inden klokken blev 6 faldt du i søvn på sofaen og reagerede ikke på at der blev sagt banan, sko, Pingu. Det er ellers netop de 3 ord du aldrig overhører.

onsdag den 1. september 2004

Din mor er blevet dagplejemor

så i dag kom den lille dreng fra forleden forbi og han sad på dit værelse og legede med dit legetøj og han sad på skødet hos din mor. Du blev lidt jaloux, men det er sikkert kun her i begyndelsen, så bliver du glad for at der er en der gider at lege i mange timer hver dag.

mandag den 30. august 2004

Hvad sker der her?

I dag var du ude og gå tur i en kæmpestor barnevogn, ikke din lille klapvogn, og du var spændt fast. Du kom ned på Bredegrund som sædvanligt men så var der en mand og en lille dreng og din mor snakkede med dem hele tiden. Du gyngede og grinte lidt og spiste mere sand end sædvanligt og så satte din mor dig og den lille dreng op i barnevognen begge to. Ved siden af hinanden.



søndag den 29. august 2004

Hvad siger en hund?

"Rap, rap, rap!"

Rask pige

Det er tydeligt at du ikke er syg længere. Der er så meget gang i dig her til morgen. Der skal bare ske noget.

lørdag den 28. august 2004

Feber

Du har lidt feber og meget lidt appetit. Alligvel var du frisk nok til at tage på Ørstedsparkens legeplads og lege sammen med Ariel.

torsdag den 26. august 2004

Legestue

Endelig er det ved at blive efterår så i dag var der igen børn i legestuen på Bredegrund. Det var tydeligt at du nød at lege indendørs med de små.

onsdag den 25. august 2004

Kamel

I dag var du i zoologisk have med din mor. Der klappede du bl.a. en kamel. På vejen til Zoo legede du på legepladsen i Frederiksberg Have. Det var en god legeplads halvvejs inde i en "skov", og der var dejlige store vandpytter.

tirsdag den 24. august 2004

Du får snart en legekammerat

I dag fik du besøg af Lone som er dagplejepædagog og af Victor og hans far og mor. Victor kommer snart og leger med dig hver dag undtagen i weekenderne. Det kan du godt glæde dig til, for han er en frisk lille gut.

lørdag den 21. august 2004

Sweet sixteen

I dag har du fødselsdag. 16 måneder "gammel". Tillykke.



Du er ikke helt rask, du har diarre, er sløv og har ingen appetit. Måske er det en virus eller måske er det tænder.

torsdag den 19. august 2004

Køkkenbordet

I dag sad du på køkkenbordet da din mor lavede mad. Du hyggede dig gevaldigt med sesamfrøene.



onsdag den 18. august 2004

Sofa

Nu kan du selv kravle op på sofaen og ligge der og se fjernsyn

søndag den 15. august 2004

Legebarn

I dag legede du med far og morfar mens mor var til møde. I spillede bl.a. bold nede i Lergravsparken. Da mor kom hjem havde hun en stor sæk duploklodser med.

tirsdag den 10. august 2004

Mors fødselsdag

På din mors fødselsdag fodrede du ænder i Ørstedsparken og kørte i karussel i Tivoli





søndag den 8. august 2004

Vandhund

Du er en vandhund. I går badede du i Roskilde fjord og i dag ved Amager Strand. Du er VILD med det.







B

De fleste gode ting her i livet starter med b:



- ba (bad)

- boh (bog)

- ba (banan)

- ba (bamse)

- bah (Pingu)

- ba'r (far)

onsdag den 4. august 2004

Parklife

Du vil ud. Og hvis du ikke kommer ud går du amok. Til gengæld er du glad og fro igen så snart du kommer ud af døren.



tirsdag den 3. august 2004

Siden sidst

I lørdag var du hjemme hos far mens mor var til fest. I legede hele dagen og fik pizza.



Søndag tog du med far ud til morfar og mormor. Du legede i haven og overnattede til mandag.



Mandag kom du hjem igen. Og fik besøg af en lille dreng der måske skal passes her.



Tirsdag tog du til lægen for at finde ud af om du har astmatisk bronkitis. Det har du ikke det er bare en slem sommerforkølelse og dine skoldkopper er nok myggestik.



Du legede på Bredegrund og om eftermiddagen fik du besøg af en lille pige som måske skal passes her.

lørdag den 31. juli 2004

Børnehave

Nu er du skrevet op til børnehave. Udflytterbørnehaven Burlunden og din behovsdato er 01.02.06

torsdag den 29. juli 2004

Glas

Du er begyndt at drikke af krus, for dit tudkop gik i stykker. Og du kan næsten drikke uden at spilde. I går da du var til bryllup med din mor insisterede du på at drikke vand af champagneglas.



Du har vist fået ondt i halsen, du går og hoster. Din far og mor holder øje med at det ikke udvikler sig til bronkitis.

onsdag den 28. juli 2004

Skål

Det var vist ikke skoldkopper alligevel for i dag var du frisk. Du var på stranden med din far og du har lært at skåle.

tirsdag den 27. juli 2004

Skoldkopper

Du har to røde pletter i panden. En over hvert øje. Det ser næsten ud som om der er ved at vokse horn ud. Katlas mor gættede på at det var skoldkopper da du mødte hende og Katla nede på Bredegrund i dag og her i eftermiddag har du kastet op fire gange. Stakkels lille pus.

søndag den 25. juli 2004

Sommerferie i Silkeborg

Du har været med mor og far på ferie i Silekborg, hvor vi besøgte din faster Jeannette og onkel Tommy og fætter Asbjørn. Du legede rigtig godt med Asbjørn. I var i bad sammen i det store badekar og vi var ude og sejle med Hjejlen og oppe på Himmelbjerget.












Du sagde far "baaar" så det ikke var til at misforstå og legede med Annegrethe og med din oldemor.

onsdag den 21. juli 2004

Bevægelsesfrihed

Du har haft en dejlig dag i dag. I morges legede du i regnvejr nede på Bredegrund legeplads. Bagefter tog du en lille lur og så være du klar til at lege videre i legestuen i Philipskirken, sammen med slænget; Pernille, Mille, William og Magnus og et par andre børn. Det var hyggeligt. Da du kom hjem havde far sat et gitter op så nu kan du ikke komme ud i køkkenet mere. Og så kom der en dame for at undersøge om vores lejlighed er HELT sikker for sådan en som dig. Der er et par ting som far skal ordne, men i det store hele kan du være rolig. Du tog en eftermiddagslur og derefter med mor en lille tur ned til pigen der måske ikke skal passses her alligevel. Din far mødte sent og det var du tydeligvis rigtig glad for. I morgen tager du til Silkeborg for at lege med din superfætter Asbjørn. Så skal du rejse langt med tog.

søndag den 18. juli 2004

Højre eller venstre

Far og mor har en mistanke om at du måske er venstrehåndet, selvom lægen har sagt det modsatte, for du spiser og tegner helst med venstre hånd.

Træt

Du har sovet rigtigt meget i dag og du har været ret stille. Du er nok bare træt efter i går. Vi har også kun været en kort tur ude og lege. Nede i Lergravsparken hvor du mødte Katla. Hun gav dig et sugerør.

Fætter Asbjørn

var på besøg i går. Om formiddagen havde du været nede og hilse på gederne sammen med din mor og om eftermiddagen kom fætter Asbjørn på besøg. Han kan gå nu og I rendte rundt efter hinanden og så egentlig begge to ud til at nyde selskabet rigtig meget. I var også nede ved Amager Strand.



tirsdag den 13. juli 2004

Børnene i Katinkas kvarter

I går fik du en bolle af bageren og en ølpølse i delikatesseafdelingen i ISO. Du kunne lide begge dele.



I dag var du igen nede på Bredegrunden legeplads. Og der var Katla også, og William og Simon og Magnus og Pernille og Mille og to nye små piger; Nanna og Freia. Elias var der ikke i dag.



søndag den 11. juli 2004

Pingu

Du kom hen til din mor og stak hende videobåndet med Pingu og trak hende ind i stuen hvor du pressede videobåndet op mod fjernsynets skærm. Ja, du må gerne se Pingu, Katinka. Og så skal du også i seng bagefter.

Jordbær

Du har været ude hos din morfar og mormor siden i går morges. Og det lader til at du har haft det dejligt. Du har lært at ikke kravle op af trapper. Da vi hentede dig til frokost, fik vi jordbær til dessert og det viste sig at du er helt vild med jordbær.

onsdag den 7. juli 2004

Du var for træt

i går da den lille pige kom forbi. Du skulle bare sidde hos mor og skreg hvis du blev sat ned på gulvet, så du kom i seng og sov straks. Det gør heller ikke noget for du kommer til at se meget mere til den lille pige. Hun hedder Sascha, er 10 mdr og kan ikke kravle, men næsten gå, og hun skal passes af din mor hver dag indtil i skal i børnehave. I skal nok få glæde af hinanden.



Du er lige gået ind på dit værelse og har lukket døren bag dig. Trænger du til mere privatliv?

Sov dig frisk

Så er vi hjemme igen fra børnejazz. Du løb rundt til alle de mange børn og voksne der var det og lod til at more dig fint. DU blev også lidt træt, du sover til middag nu på den tredie time. Det er fint nok for i aften kl. 7 kommer der en lille pige på besøg som du måske skal lege med hver dag indtil I begge skal i børnehave. Og så må du jo gerne være frisk så du kan sige hej og måske lege lidt.

tirsdag den 6. juli 2004

Børnejazz

Katinka tager i Kongens Have i dag til Børnejazz sammen med Pernille og lille Mille.

Den nye kjole

Katinka - Danmarks yngste blogger

I dag var du nede i legestuen på Bredegrund sammen med Pernille og Mille og en hel flok andre spændende børn. Du kan selv kravle en halv etage op af trappen når du kommer hjem. Om lidt skal du have en af dine livretter; pizza med skinke, ananas og champignon.