torsdag den 25. december 2008

Jul

Den 24. december kom julemanden og jeg tror jeg blev overrasket. Han havde lego med. Så kom farmor og farfar og bagefter, da farmor og farfar var taget afsted kom mormor og morfar. Det bedste jeg lavede juleaften var at pakke gaver ud. Den bedste gave jeg fik var en kuglepen, fordi så kan jeg skrive. Jeg spiste slik g jeg kunne bedst lide de skumfiduser der lignede julemænd.

søndag den 26. oktober 2008

Venindebog

Har du et kæledyr: Ja, Albert (hendes kanin)
Hvad er den sjoveste leg du kender: Gemmeleg
Hvad er det lækreste mad du kender: fiskefrikadeller
Det mest uhyggelige: At være i nærheden af en ged der vil stange
Hvad elsker du: Juleaften
Yndlingsfarve: Turkis
Bedste ven: Elanor

tirsdag den 26. august 2008

I skoven

I dag var du i den store skov med børnehaven for første gang. Du var godt træt da du kom hjem og faldt i søvn på sofaen før aftensmaden.

På vej hjem i bussen afslørede du at du tror på reinkarnation. "Skal vi lege at jeg er en gammel, gammel oldemor og så bliver jeg begravet og popper ud som en baby?"

lørdag den 23. august 2008

onsdag den 30. juli 2008

torsdag den 24. januar 2008

fredag den 11. januar 2008

tirsdag den 8. januar 2008

Megafon

Da jeg hentede dig i dag sad børnene i en stor rundkreds i salen. Katinka kom ind i midten og sagde farvel i en megafon, så det lød rigtigt højt og så klappede alle de andre.

mandag den 7. januar 2008

Ballade

Da jeg hentede dig fra børnehave i dag fortalte Sonja at du var blevet gode venner med Eleanor og at I havde været frække og ikke gjort som Sonja sagde, da hun sagde at I skulle tage flyverdragter på.

Julen er slut

og du får gaver. Du havde fået et keyboard af mormor og morfar og også et af oldemor i julegave. Vi beholdt det fra oldemor og i dag efter børnehave tog du med mor og far i BR for at bytte det andet. Du fik frit valg på alle hylder, du skulle bare pege. Og der gik laaaang tid men til sidst fandt du noget du ville pege på. En Disney Princess dukke af Ariel, den lille havfrue. Den skulle du have med i seng.

I dag fik du også et meget spændende brev fra farmor og farfar. Om du vil med i sommerhus til sommer? Det vil du ihvertfald gerne og brevet skulle læses een gang til som godnathistorie.

søndag den 6. januar 2008

Svømmehallen

I dag var vi i svømmehallen. Du frøs rigtig meget selvom vandet var 28 grader varmt. Bagefter handlede vi i en butik. Og så gik vi hjem igen. Vi spiste pandekager med is.

lørdag den 5. januar 2008

Biblioteket

I dag var vi på Christianshavns bibliotek og aflevere bøger og låne nogle. Vi lånte bl.a. Nøddeknækkeren, som billedbog.



Og drak varm chokolade fra en automat.

fredag den 4. januar 2008

Med tanterne på café

I børnehaven havde du danset til Bob Marley og da jeg hentede dig tog vi på cafe Retro for at møde tante Elena og tante Jeanette. Der kom en stor skål popcorn på bordet.

torsdag den 3. januar 2008

Forkælelse efter jul

I dag hente jeg dig tidligt i børnehaven og så tog vi hjem til Tante Elena og Federico, hvor du skulle forkæles. Elena havde bagt marmorkage og der var også andre kager og vinduer som du måtte spise. Der stod et juletræ i hjørnet og under juletræet lå der 4 gaver. Jeg gik hjem og du hyggede dig og dansede og åbnede pakker. I pakkerne var der en balancetallerken, et olsen-spil, et æselspil og et Peter Pedal dominospil. Du spiste fiskefrikadeller, hvide gulerødder og pommesfritter og så blev du bragt hjem, lidt over din sengetid og i strålende humør.

onsdag den 2. januar 2008

I børnehave igen

Så startede børnehaven igen. Din børnehave hedder Ryvang 2 - den er go'.

tirsdag den 1. januar 2008

På legepladsen

I dag var du en tur nede i gården med mor for at smide skraldespande ud. Der hilste du på juletræet, som du siger er din ven. Du sagde at du ville tegne en tegning til juletræet, så du skrev et par bogstaver med kridt på fliserne og sagde at der stod Pluto. Vi gik på legepladsen og der tegnede du en hinkerude til duerne, som også er dine venner. Der var ikke mange børn på legepladsen på årets første dag, men du fandt dog en lille dreng som du kunne skiftes til at rutsche med.