lørdag den 31. juli 2004

Børnehave

Nu er du skrevet op til børnehave. Udflytterbørnehaven Burlunden og din behovsdato er 01.02.06

torsdag den 29. juli 2004

Glas

Du er begyndt at drikke af krus, for dit tudkop gik i stykker. Og du kan næsten drikke uden at spilde. I går da du var til bryllup med din mor insisterede du på at drikke vand af champagneglas.



Du har vist fået ondt i halsen, du går og hoster. Din far og mor holder øje med at det ikke udvikler sig til bronkitis.

onsdag den 28. juli 2004

Skål

Det var vist ikke skoldkopper alligevel for i dag var du frisk. Du var på stranden med din far og du har lært at skåle.

tirsdag den 27. juli 2004

Skoldkopper

Du har to røde pletter i panden. En over hvert øje. Det ser næsten ud som om der er ved at vokse horn ud. Katlas mor gættede på at det var skoldkopper da du mødte hende og Katla nede på Bredegrund i dag og her i eftermiddag har du kastet op fire gange. Stakkels lille pus.

søndag den 25. juli 2004

Sommerferie i Silkeborg

Du har været med mor og far på ferie i Silekborg, hvor vi besøgte din faster Jeannette og onkel Tommy og fætter Asbjørn. Du legede rigtig godt med Asbjørn. I var i bad sammen i det store badekar og vi var ude og sejle med Hjejlen og oppe på Himmelbjerget.












Du sagde far "baaar" så det ikke var til at misforstå og legede med Annegrethe og med din oldemor.

onsdag den 21. juli 2004

Bevægelsesfrihed

Du har haft en dejlig dag i dag. I morges legede du i regnvejr nede på Bredegrund legeplads. Bagefter tog du en lille lur og så være du klar til at lege videre i legestuen i Philipskirken, sammen med slænget; Pernille, Mille, William og Magnus og et par andre børn. Det var hyggeligt. Da du kom hjem havde far sat et gitter op så nu kan du ikke komme ud i køkkenet mere. Og så kom der en dame for at undersøge om vores lejlighed er HELT sikker for sådan en som dig. Der er et par ting som far skal ordne, men i det store hele kan du være rolig. Du tog en eftermiddagslur og derefter med mor en lille tur ned til pigen der måske ikke skal passses her alligevel. Din far mødte sent og det var du tydeligvis rigtig glad for. I morgen tager du til Silkeborg for at lege med din superfætter Asbjørn. Så skal du rejse langt med tog.

søndag den 18. juli 2004

Højre eller venstre

Far og mor har en mistanke om at du måske er venstrehåndet, selvom lægen har sagt det modsatte, for du spiser og tegner helst med venstre hånd.

Træt

Du har sovet rigtigt meget i dag og du har været ret stille. Du er nok bare træt efter i går. Vi har også kun været en kort tur ude og lege. Nede i Lergravsparken hvor du mødte Katla. Hun gav dig et sugerør.

Fætter Asbjørn

var på besøg i går. Om formiddagen havde du været nede og hilse på gederne sammen med din mor og om eftermiddagen kom fætter Asbjørn på besøg. Han kan gå nu og I rendte rundt efter hinanden og så egentlig begge to ud til at nyde selskabet rigtig meget. I var også nede ved Amager Strand.



tirsdag den 13. juli 2004

Børnene i Katinkas kvarter

I går fik du en bolle af bageren og en ølpølse i delikatesseafdelingen i ISO. Du kunne lide begge dele.



I dag var du igen nede på Bredegrunden legeplads. Og der var Katla også, og William og Simon og Magnus og Pernille og Mille og to nye små piger; Nanna og Freia. Elias var der ikke i dag.



søndag den 11. juli 2004

Pingu

Du kom hen til din mor og stak hende videobåndet med Pingu og trak hende ind i stuen hvor du pressede videobåndet op mod fjernsynets skærm. Ja, du må gerne se Pingu, Katinka. Og så skal du også i seng bagefter.

Jordbær

Du har været ude hos din morfar og mormor siden i går morges. Og det lader til at du har haft det dejligt. Du har lært at ikke kravle op af trapper. Da vi hentede dig til frokost, fik vi jordbær til dessert og det viste sig at du er helt vild med jordbær.

onsdag den 7. juli 2004

Du var for træt

i går da den lille pige kom forbi. Du skulle bare sidde hos mor og skreg hvis du blev sat ned på gulvet, så du kom i seng og sov straks. Det gør heller ikke noget for du kommer til at se meget mere til den lille pige. Hun hedder Sascha, er 10 mdr og kan ikke kravle, men næsten gå, og hun skal passes af din mor hver dag indtil i skal i børnehave. I skal nok få glæde af hinanden.



Du er lige gået ind på dit værelse og har lukket døren bag dig. Trænger du til mere privatliv?

Sov dig frisk

Så er vi hjemme igen fra børnejazz. Du løb rundt til alle de mange børn og voksne der var det og lod til at more dig fint. DU blev også lidt træt, du sover til middag nu på den tredie time. Det er fint nok for i aften kl. 7 kommer der en lille pige på besøg som du måske skal lege med hver dag indtil I begge skal i børnehave. Og så må du jo gerne være frisk så du kan sige hej og måske lege lidt.

tirsdag den 6. juli 2004

Børnejazz

Katinka tager i Kongens Have i dag til Børnejazz sammen med Pernille og lille Mille.

Den nye kjole

Katinka - Danmarks yngste blogger

I dag var du nede i legestuen på Bredegrund sammen med Pernille og Mille og en hel flok andre spændende børn. Du kan selv kravle en halv etage op af trappen når du kommer hjem. Om lidt skal du have en af dine livretter; pizza med skinke, ananas og champignon.