lørdag den 29. januar 2005

Narjh

Så kom dagen endelig hvor du lærte at sige nej. Du har længe kunnet ryste energisk på hovedet men nu har du også et ord. Det udtales langstrakt som narjh. Med lidt god (ond?) vilje kan din mor misforstå det som et naiiiiih - altså det der udbrud man kommer med når noget er sødt.

søndag den 16. januar 2005

Bestikkelse skal der til

Farmor og farfar kom på besøg i dag. De kom lige efter din mor var gået ud af døren, og du troede at det var hende der var kommet tilbage. Da du så at det ikke var mor, blev du så skuffet at du med det samme kastede dig ned på gulvet og begyndte at græde. Det holdt dog hurtigt op da det viste sig af farmor havde en pose med chokoladeknapper med til dig. og en gave - to fine bluser med grønt gavepapir om. Det var du rigtigt glad for og lige indtil de gik sad på skøddet af dem og læste i Rasmus Klump bøger.

lørdag den 15. januar 2005

I teater

I dag var du i teateret for første gang. Du var sammen med mor og far på biblioteket hvor vi så Oles nye autobil. Selv om forestillingen var for børn mellem to og fem år, sad du alligevel mussestille og var vildt opslugt. Nogle af de andre børn larmede og græd lidt, men ikke dig. Din far og mor var ret stolte af dig bagefter. Det kan vi godt gøre igen.

torsdag den 13. januar 2005

Fingermaling

Så malede du med fingermaling.

onsdag den 12. januar 2005

Reol

Du har fået en ny reol, bl.a. for de penge du fik i julegave af din oldemor. Din far var nede og hente den i dag og samle den. Og vi har købt 4 store kurve til legetøj der kan stå under reolen. Du er glad for den.

tirsdag den 11. januar 2005

En dejlig dag

Der var ligesom forår i luften. Du fodrede ænder i Ørstedsparken sammen med Victor.







Og så har vi lånt en Sørøver Sally video. Og det kunne du godt lide.



Du har grint meget i dag :-)

mandag den 10. januar 2005

En almindelig hverdag

Vi var i legestuen på Amagerbrogade og ud over os var der kun Pernille og Sara med Jeanette. Victor virkede søvning så vi gik hurtigt hjem igen. I sov og så tog vi til Frederiksberg og fodre ænder og også et smut på børnebiblioteket.

lørdag den 1. januar 2005

Katinkas nytårsaften

Katinka kunne godt lide de der pibeting man puster i og så ruller der sig en lang tunge ud. Hvad hedder sådan nogle. Hun gad ikke spise rejecocktail eller nytårstorsk. Hun smagte postvin og øl. Hun er begyndt at pege i billedbøger og spørge "hvad er det" Hun havde svært ved at falde i søvn måske pga. fyrværkeriet - som hun ellers ikke virkede særlig interesseret i. Og her nytårsmorgen var det et stort hit at splitte alle gurilanderne ad.