Vi tog på Nationalmuseet hvor der er et Tycho Brahe arrangement. Da du opdagede hvor vi var på vej hen sagde du "det er meget sjovt". Først så vi udstillingen i den mørke sal med Konger og Dronninger, riddere, heste og hofnare, og så gik vi i Sofie Stjernestue og broderede en perlepose. Du trak perler og pailetter på tråd med nål og så hjalp en dame dig med at sy det sammen til en lille pose bagefter. Du var meget stolt af at du havde husket at sige tak. Og så legede vi lidt nede på børnemuseet.
På vejen hjem så vi en falk der kom ud sammen med sin falkoner fra middelalderudstillingen på Christiansborg og så handlede vi ind til pizza. Hjemme igen hyggede vi med far og lavede pizzadejg. Du fik en splint i hælen og far trøstede. Han lærte dig også sangen om "det er ikke så svært, når man først får det lært". Den skal vi synge hele tiden nu.
Det er ikke så svært, når man først får det lært
man skal gør hvad man vil
Og så tælle til ti, og så får man alt det man ka' li'
Da far var gået på arbejde tog vi billeder at nogle af alle de fine ting du har lavet og lagde billederne på din hjemmeside og så gik vi i bogbussen og lånte 7 bøger og en video med Toget Thomas. Du var rigtig glad for at finde en bog med Lola (I fjernsynet hedder hun Lola, din mor troede det var Luna og i bogen hedder hun Molly) i bogbussen og det er den som mor skal læse hele tiden. Nu går du og siger at du er alt for lille til at gå i skole.
Vi lavede pizzaer sammen og læste bøger og så lidt af Toget Thomas og så ville du i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar